Lækker og meget charmerende feriebolig indrettet med dejlige, lette møbler og i skønne lyse farver i rigtig Skagenstil.
Fantastiske 35 m2 beliggende i skønne omgivelser i nordbyen af Skagen. Udendørs forkæler ferieboligen med dejlig ugenert terrasse, hvor feriedagene kan nydes udendørs. I bor tæt på strande, bykerne og det store naturområde omkring Grenen.
Flot soveafdeling med dobbeltseng, badeværelse med bruseniche, fint lille te-køkken indrettet med køleskab, elkedel, kaffemaskine, æggekoger og en god ovn, hvor der er mulighed for opvarmning af færdigretter.
Fint spisehjørne med hyggeligt sommerhusmøblement. Lille læsehjørne med 2 kurvestole samt et lille bord, så feriekrimien kan nydes i selskab med en god kop kaffe. Husets væghængte tv, kan benyttes både fra sengen, læsekrogen og spisebordet. Fra spiseafdelingen er der direkte udgang til terrassen og via indgangsdøren, kommer I ind i ferieboligens lille kombinerede entré, med garderobe og et tekøkken. Ferieboligen er indrettet med 2 kommoder, så feriekufferten kan pakkes ud.
Dejligt stort og godt opdelt rum og skønt lysindfald overalt. Man føler sig med det samme meget velkommen. Ferieboligen er bygget i 2018, og fremstår derfor meget ny og klar til at danne rammerne for jeres næste ferie.
HUSDYR:
- Husdyr ikke tilladt.
GODT AT VIDE:
- Lejligheden er til 2 personer.
- Lejer skal være fyldt 25 og være til stede i hele lejeperioden.
- Sengelinned samt håndklæder (1 stort og 1 lille) til 2 personer er inkluderet i prisen. Ligeledes står sengen opredt på ankomstdagen.
På forespørgsel. Mulighed for en ekstra opredning. - I ferieboligen må overnatte det antal personer, boligen er godkendt til.
- Parkeringsplads til en bil.
- Ikkerygerbolig.
- Te-køkken (Huset er ikke godkendt til kogeplader)
- Badeværelse med bruseniche.
- Gasgrill - Rengøring af grill er ikke inkluderet i lejen men påhviler lejer (også ved obligatorisk og bestilt rengøring).
- Udendørs lukket terrasse med træbelægning.
NÆRMESTE INDKØB:
- Minimarked på Poul Eegs Camping (åben Påske til september) 300 meter fra ferieboligen.
SPAR supermarked 1,4 km. fra ferieboligen.
OFFENTLIG TRANSPORT:
- Skagen Station 1,4 km. fra ferieboligen.
SEVÆRDIGHEDER I OMRÅDET:
- I nabolaget finder I Guldmajssøen og det spændende Skagen Odde Naturcenter (åbent i sommerhalvåret), som ligger en kort tur til fods fra ferieboligen. Grenen, Danmarks yderste spids, hvor de to have Kattegat og Skagerrak mødes, er et MUST på ferieprogrammet. Fra ferieboligen kan I nå Grenen til fods på ca. 45 minutter. Der findes flere små vandrestier (Grenensporet) lige uden for døren.
- I Skagen findes flere gamle fyrtårne - Vippefyret, Det Hvide Fyr, Skagen Vest (Blyanten, som det kaldes) og Det Grå Fyr, Center for Trækfugle, som idag er et stort oplevelsescenter, hvor I kan få mere at vide om de mange fugle, der hvert år passerer Grenen og Skagen. Fra fyrets top har I en fantastisk udsigt over området på Grenen og ind over byens tage.
- Mange fugleinteresserede og ornitologer kommer hvert forår og efterår til Skagen for at beundre de mange spændende fugle, der passerer Grenen på deres lange rejser. I trækfuglecentret kan I få jer en snak med ornitologerne samt i perioder være med til at ringmærke fugle.
- Når I besøger Skagen, skal I naturligvis også en tur på Skagens Museum for at se de berømte malerier af de store Skagensmalere. En god kop kaffe eller en frokost kan nydes i en af byens mange caféer og restauranter, og en lokalbrygget Skagenøl skal naturligvis nydes på Skagen Bryghus.